Den smukke fornemmelse

 

Skønhed er en abstrakt størrelse, som i bred forstand betegner ”den gode fornemmelse”, der griber en, når man sanser noget smukt.

Skønhed kan være det smukke der er blevet smukkere, Den fornemmelse af det smukke fremkalder, er altså ikke en egenskab ved smukheden selv. Fordi fornemmelsen for skønhed både er knyttet til den enkelte person og afhængig af hvad den enkelte definere som smukt, så findes der ingen objektive kriterier for hvad der er smukt.Grader af skønhed kan heller ikke måles. Det den ene person finder smukt over alt andet kan være fuldkommen ligegyldigt for den anden person. Dog findes der ofte overordnede tendenser til fælles træk i smag og behag indenfor forskellige kulturer og grupper. Forskellene mellem generationer er et klassisk eksempel.

Dog er der lavet undersøgelser som viser at attraktive mennesker der er ”naturligt smukke”  eller vælger at definere skønhed ved at forbedre deres ydre ved hjælp af kosmetisk perfektion, faktisk opnår særlig opmærksom og tydeligvis mere succes i livet.Instinktivt ved, hvad der appellerer til vores egen følelse af skønhed – vi kender det, når vi ser det – at definere, hvad afgør tiltrækningskraft er ikke altid let. I frustration, giver vi ofte op og hævder, at skønhed i virkeligheden et personligt fænomen og man konstaterer at skønhed kommer indefra.

Men der er faktisk lavet eksperimenter med henblik på at måle tiltrækningskraften og det den enkelte definerer som smukt, der er gentagne træk der går igen og desto mere ro den enkelte får i sin betragtning af det smukke, dvs. jo mere symmetri der er i et ansigts proportioner af afstand mellem f.eks. øjne, pandehøjde, kindben og kæbelinie.Så alt i alt må oplevelsen af det smukke indebære karakteristiske fortolkninger, ikke kun defineret af samfundet eller medier, men af hjernes tiltrækning af balance og harmoni og derved følelsesmæssig trivsel.